Viborg var det første sted i kongeriget Danmark, som blev reformeret

Reformationen i Viborg

Viborg var det første sted i kongeriget Danmark, som blev reformeret. Det skete i 1529. Først syv år senere i 1536 blev resten af Danmark reformeret efter en tre år lang borgerkrig.

Af museumsinspektør Peter H. Iversen, Viborg Museum


Viborg i middelalderen

Viborg var i middelalderen én af de vigtigste byer i Danmark. Her lå Landstinget, som vedtog love og regler, der gjaldt i hele Jylland og på Fyn. Her lå Viborg Domkirke, som samlede den jyske adels kirkelige aktivitet. I det hele taget var Viborg en vigtig gejstlig by, idet der var hele 12 sognekirker og 5 klostre i byen. I det middelalderlige Danmark var der kun to byer, Ribe og Lund, som havde flere kirker end Viborg. I Viborg blev Snapstinget afholdt. Snapstinget var en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor Landstinget mødtes, og hvor alle jordhandler skulle tinglyses. Det var det vigtigste marked nord for Kieler Umschlag

Viborg var, til trods for sin placering inde midt i landet, let at komme til. Hærvejen, den store hovedvej i middelalderen, gik langs med den jyske højderyg fra Hamburg til Viborg og sikrede, at de rejsende kunne komme nogenlunde tørskoede frem. Fra Viborg drog bønder med deres stude sydpå til de tyske markeder ved Hamburg.

 

Hans Tausen kommer til Viborg

Hans Tausen blev kendt som den danske Luther – altså den person, som indførte de lutherske tanker i Danmark. Tausen var født på Fyn, men blev i en tidlig alder indskrevet i johanitterklosteret Antvorskov ved Slagelse på Sjælland. Han blev uddannet på forskellige universiteter rundt i det tyske og nederlandske område og kom i foråret 1523 til universitetet i Wittenberg. Her hørte han Martin Luthers forelæsninger og blev meget inspireret af Luthers idéer.

Efter ca. 1½ år i Wittenberg vendte han hjem til Danmark igen. Med sig i bagagen havde han Luthers protestantiske idéer. Han begyndte derfor til de andre munkes store fortrydelse at prædike Luthers tanker for de lokale i Slagelse. Derfor blev Hans Tausen i efteråret 1525 sendt til johanitterklosteret i Viborg for at komme tilbage på ret, katolsk, kurs.

I Viborg fortsatte Hans Tausen sit lutherske arbejde. Til sidst var det så klart et opgør med den katolske kirke, at prioren i klosteret til trods for forskellige lokkemidler og trusler ikke så anden udvej end at udstøde Hans Tausen af johanitterordenen. Dermed stod Hans Tausen uden hjem og uden et sted at prædike.

 

De første frie lutherske gudstjenester

Til alt held for Hans Tausen var rygtet om hans lutherske orientering løbet i forvejen ud i Viborg. Der var i byen, som mange andre steder, en stigende utilfredshed med den katolske kirke. I Viborg var den formentlig udløst af de mange tiggermunke i gaderne og den omsiggribende afladshandel, hvor såkaldte afladskræmmere rejste rundt med præfabrikerede afladsbreve, hvor der blot skulle indføres navn, brøde og pris vakte forargelse.
Tausen blev kontaktet af katedralskolens leder, Jakob Skjønning, som gerne ville give Tausen tilladelse til at prædike i Sct. Hans Kirke, på det nuværende Nytorv. Kort tid efter udstedte Frederik 1. et såkaldt værnebrev til Hans Tausen, som stillede ham under kongens beskyttelse. Dermed kunne Hans Tausen prædike frit i Sct. Hans Kirke under kongelige beskyttelse.

 

Pladsproblemer og modstand

Der var mange viborgensere, som var interesserede i at høre Hans Tausens lutherske prædikener, så det viste i løbet af 1527, at Sct. Hans Kirke var for lille.  Derfor krævede Hans Tausens tilhængere, at han fik lov at prædike i den noget større kirke i Gråbrødre Kloster. Munkene protesterede, men tilhængerne sprængte døren ind til kirken.
Biskoppen i Viborg, Jørgen Friis, var selvfølgelig stærk modstander af, at Hans Tausen her i den katolske kirkes højborg i Vestdanmark udbredte Luthers lære. Men han kunne intet stille op, fordi Tausen havde et kongeligt værnebrev.  Da Tausen og hans tilhængere sprængte døren ind til Gråbrødre Kloster, sendte biskoppen dog nogle soldater ud for at arrestere Hans Tausen, men hans tilhængere stimlede sammen om ham og andre kom løbende til med våben, høtyve, leer, og hvad de ellers kunne finde. Soldaterne tog herefter flugten. De var ikke interesserede i at komme i kamp med en stor del af byens borgere.
 

Mod lutherske tider

I begyndelsen fik Hans Tausen lov at prædike i klosterkirken på skæve tidspunkter, mens munkene selv beholdt de gode tider. Med tiden blev det dog byttet rundt, så Tausen og de mange tilhørere fik hovedgudstjenesterne i kirken.
I samme periode kom den tyske bogtrykker Hans Vingaard til byen fra Stuttgart. Vingaard blev en stor hjælp for udbredelsen af det protestantiske budskab, fordi han hurtigt og billigt kunne distribuere Tausens tanker på tryk. Der var ikke tilsvarende katolske trykkerier i byen på denne tid. Vingaard trykte, så vidt vi ved, 19 skrifter i sin tid i byen. Nogle var skrevet af Tausen og andre ligesindede, mens andre skrifter var oversættelser af Lutherskrifter.
I vinteren 1528-29 skrev byens borgere et brev til Frederik 1., hvor de bad om tilladelse til at rive byens 12 helgenindviede katolske sognekirker ned, da byen nu betragtede sig selv som protestantisk. Det gav kongen tilladelse til 23. februar 1529, og borgerne gik nu i gang med at rive de første kirker ned. Dermed var reformationen officielt kommet til Viborg, og Gråbrødre og Sortebrødre Klosterkirker skulle nu bruges som sognekirker.
Hans Tausen blev først indsat som sognepræst i Gråbrødre Klosterkirke, men senere samme år kaldte kongen ham til København.

Grevens fejde

Da Frederik 1. døde i 1533 var der ikke enighed om, hvorvidt man skulle vælge en katolik eller protestant som den nye konge. Denne tvist kastede landet ud i en tre år lang borgerkrig, som fik sin afslutning, da Christian 3. i august 1536 indtog København som den store sejrherre. Reformationen fik et efterspil i Viborg, idet en af oprørernes ledere, Skipper Clement, blev henrettet foran domkirken 9. september 1536. Han blev halshugget, og hans krop blev lagt på hjul og stejle.
Der skulle altså gå mere end syv år fra Viborg blev reformeret til resten af kongeriget fulgte efter.

Del denne side