Viborg Internationale Kirkemusikfestival

Glæd dig til Viborg Internationale Kirkemusikfestival, som i april 2018 byder på mere end 20 musikalske arrangementer.

Åbningskoncerten finder sted i Viborg Domkirke, hvor publikum kan opleve det absolut største værk inden for kirkemusikken, nemlig J.S. Bachs h-mol messe, leveret af Randers Kammerorkester og nogle af landest bedste sangsolister. 

Under den 10 dage lang festival i Viborgs seks folkekirker fra 13.-22. april 2018 kan du bl.a. nyde koncerter med DR Vokalensemblet, koret VoNo fra Stockholm, organisten Pascale Mèlis fra Paris og Haderslev Drengekor.

De yderst populære musikgudstjenester bliver i år i domkirken med Viborg Domkirkes Kor og biskop Henrik Stubkjær og i Søndermarkskirken med Viborg Kammerkor og sognepræst Birgitte Thun.

I ugen op til festivalen er der meget fine optaktskoncerter i kirkerne i Vroue, Ulbjerg, Stoholm og Skals.

Et udførligt program med dato, sted og beskrivelse af de enkelte koncerter finder du på Viborg Internationale Kirkemusik Festivals webside.

Se programmet her: www.viborgfestival.dk/program

Se billetsalget her: www.viborgfestival.dk/billetsalg

 

 

Åbningstider

Del denne side

Opdateret af:

VisitViborg info@visitviborg.dk