Find ud af hvilke fiskearter der findes i de forskellige søer

Fiskearter søer

Find ud af hvilke fiskearter der findes i de forskellige søer.

Tange Sø

Tange Sø er Danmarks største vandkraftsø. Den blev anlagt i Gudenådalen bag en dæmning i 1918-21. Søen er 1 km bred og har en dybde på 10 meter. Ved siv og næs er der gode muligheder for gedde. Fiskeri fra båd er tilladt.

Fiskearter i Tange Sø:

  • Bækørred
  • Laks
  • Gedde
  • Sandart
  • Ål
  • Havørred
  • Skalle
 

Viborg-Søerne

Nørresø og Søndersø ved Viborg ligger naturskønt og giver gode muligheder for fiskeri. Det er frit at fiske fra de offentlige arealer ned til søerne, der kræves kun statsligt fisketegn. Der er også frit fiskeri fra båd (maks. 5 knob). Både kan lejes i kiosken ved Borgvold. Der er adgang med egen båd fra strandparken i sydenden af Søndersø.

Fiskearter i Viborg-søerne:

  • Aborre
  • Ørred
  • Sandart
  • Gedde
  • Ål
  • Smelt
  • Fredfisk

Til top

Hald Sø

Hald Sø er en af Danmarks dybeste søer (ca. 31 m). Søen ligger i enestående smukke kuperede omgivelser ved løvskove og hedeområder. Fiskeri i søen skal foregå fra registreret båd bortset fra området lige neden for Hald Hovedgård, hvor der er frit fiskeri fra bredden.

Fiskearter i Hald Sø:

  • Søørred
  • Regnbueørred
  • Aborre
  • Gedde
  • Brasen
  • Skalle
  • Smelt
  • Knude
  • Ål
 

Vedsø

Ved Vedsø er fiskeri tilladt fra bredden af Viborg Kommunes arealer. Der kræves kun statsligt fisketegn. Der er tilkørsel til Vedsø via Viborg Flyveplads syd for Viborg (A26).

Fiskearter i Vedsø:

  • Aborre
  • Gedde
  • Sandart
  • Ål
  • Knude
  • Ørred
 

Klejtrup Sø

Klejtrup Sø er beliggende sydvest for Hobro og afvandes af Skals Å. Der kræves dagkort for fiskeri i søen.

Fiskearter i Klejtrup Sø:

  • Aborre
  • Gedde
  • Sandart
  • Ål
  • Skalle
  • Karpe
  • Suder
  • Ørred

Del denne side