Guidetur Forskningscenter AU Foulum

Aarhus Universitets forskningscenter ”AU Foulum” ligger ca. 12 km øst for Viborg. På centret er der forsøgsmarker, stalde og forskellige forskningsfaciliteter, og der forskes bl.a. i fødevarer, husdyr og planter.

Forskningscenter Foulums guider tilbyder et kort foredrag om historien bag udflytningen af Foulum – fra København og Nordsjælland til Midtjylland. Samtidig kan guiden fortælle om forskningsaktiviteter på landbrugsområdet. Desuden huser forskningscentret en kunstsamling, som bl.a. omfatter værker af Erik Varming, Mogens Bøgild, Sys Svinding og mange flere. En større eller mindre del af turen omfatter en introduktion til udvalgte kunstværker. I forbindelse med guideturen besøges "Danmarks Kvægforskningscenter", hvor der forælles om udviklingen af moderne mælkeproduktion.

Bemærk: En stor del af rundvisningen foregår udendøre, så husk at være klædt på efter vejret!

Pris: 

DKK 650,- for ca. 2 timer (max. 30 personer pr. guide)

OBS: Guideture er kun mulige på hverdage, sidst mulige starttid er kl. 15.30


Herudover er der på hverdage følgende mulighed for tilvalg:

- Forplejning
Der er mulighed for at købe formiddagskaffe, frokost eller eftermiddagskaffe i forskningscentrets kantine (betales som tillæg til guideturen)

 

Bestilling:

Hos VisitViborg, udfyldt venligst formularen her på siden eller ring til tlf. 8787 8888.
Bestillingen modtages gerne i god tid. Ved bestilling mindre end en uge inden turen beregnes et tillæg på 100 kr. pr. guide.

 

Del denne side

Bestilling guidetur Forskningscenter AU Foulum

OBS: Turen er først endeligt bekræftet, når du har modtaget en bekræftelse/faktura pr. mail.

:

Oplevelser, aktiviteter, bøger m.m.

Book oplevelser, aktiviteter, bestil bøger m.m. på Viborg-egnen. Du kan finde aktiviteter og arrangementer til hele familien. Book med det samme og glæd dig til en oplevelse på vores smukke egn.