Kaffemuseum

I mere end 110 år har kaffeelskere i hele Danmark nydt godt af kvalitetskaffen fra Peter Larsen Kaffe. Virksomheden blev grundlagt tilbage i 1902 af grosserer Peter Larsen, som drev detailforretning fra lokaler i Viborgs bymidte.

I 1966 indtrådte svigersønnen Kaj Bertelsen i en alder af 22 år og datteren Kirsten Bertelsen som 20-årig i firmaet. Dette blev starten på en ekspansion for firmaet, som flyttede fra midtbyen ud på industriarealet i Viborgs vestby. I dag skal du blot kigge efter den kæmpestore Madam Blå kaffekande ved Holstebrovej i Viborg, så ved du, at du er på rette vej. Kaffekanden er i øvrigt Danmarks største kaffekande. Den kan rumme 75.000 kopper kaffe, er 4,96 meter høj og vejer 1,2 tons.  

Det lille kaffemuseum fortæller historien frem til i dag, hvor tredje generation i form af Claus Bertelsen er direktør i kaffevirksomheden, som alle kender.

www.peterlarsenkaffe.dk

Del denne side