Kajak Gudenåen

Om Gudenåen

Gudenå også kaldet Gudenåen er med sine ca. 158 km Danmarks længste vandløb. Gudenåen kaldes også Danmarks eneste flod pg.a. den særlige fauna, der findes ved åen.

Der er fundet spor efter bebyggelser ved Gudenåen, helt tilbage fra Stenalderen. Fra Middelalderen og frem til i dag, har Gudenåen spillet en stor rolle som fiskevand, transportvej, kraftkilde og rekreativt område, alle vigtige ingredienser i udbygningen af byer og industri langs Gudenåens lange løb.

Gudenåen løber gennem Tange Sø, Danmarks største kunstigt anlagte sø, der blev skabt for cirka 100 år siden ved opstemning af åen. Samtidig anlagdes et stort vandkraftværk, Tangeværket, som fortsat er i drift. I forbindelse med Tangeværket finder du Energimuseet, en spændende blanding af museum og science center. På museet venter dig oplevelser i energiens store verden af lyn og højspænding, vindkraft og solenergi. Når vejret er til det, kan du bestille en picnickurv og nyde naturen på cykel, til fods eller i kano.

Gudenåen er kendt som et af de bedste laksevande i Europa. Tag din kammerat med på en fisketur - der er rig mulighed for den store fangst.

Besøg også byen Bjerringbro, en aktiv handelsby, der er opstået omkring Bjerring Mølle i 1838. I byen kan du f. eks. besøge Gudenådalens Museum.

Del denne side