Oplevelsesbooking

Hvad er Oplevelsesbooking?
Oplevelsesbooking er et bookingsystem, som er udviklet af VisitNordjylland og er tilrettet alle typer oplevelsesvirksomheder og tilpasset turist og oplevelsesbranchen. Oplevelsesbooking er udstyret med betalingsmodul, og er tilgængeligt for gæsterne døgnet rundt. Samtlige produkter ligger tematiseret på www.visitviborg.dk og det er desuden muligt at implementere systemet på de fleste hjemmesideløsninger.
Formålet med Oplevelsesbooking er at give turistaktørerne på Viborg-egnen et markedsførings og salgsværktøj, som kommer tættere på forbrugeren. Formålet med Oplevelsesbooking er desuden at give turistaktørerne mulighed for at lave samarbejde omkring bookingprodukter.

Hvem kan være med på Oplevelsesbooking?
Alle medlemmer af Turistforeningen for Viborg og Omegn, samt andre relevante aktører i oplevelsesindustrien i Viborg og omegn.
Turisme- og oplevelsesvirksomheder som ikke er medlem af Turistforeningen for Viborg & Omegn kan kontakte VisitViborg og få yderligere oplysninger om betingelserne for at blive udbyder på Oplevelsesbooking.

Hvordan foregår det?
Turisme- og oplevelsesvirksomheder som er udbyder på Oplevelsesbooking, kan frit oprette relevante produkter på systemet, eller tage kontakt til den ansvarlige hos VisitViborg, som vil assistere med oprettelsen af produkter. Udbyderne på Oplevelsesbooking vil løbende blive kontaktet af den ansvarlige hos VisitViborg, som vil give inputs til nye produkter.
Interesserede turisme- og oplevelsesvirksomheder kan kontakte VisitViborg for oprettelse og information om betingelserne for at blive registreret, som udbyder i Oplevelsesbooking.
 

Hvad er der af forberedelse?
På Oplevelsesbooking skal hvert produkt bestå af følgende elementer:
- Produktnavn
- Produktbeskrivelse
- Pris på produktet
- Registrering og kontonummer
- Salgsperiode
- Billede (Bredformat størrelse 1024 x 526 pixels)
Finder man det svært at beskrive sit produkt eller beskære billedet til den korrekte størrelse, står VisitViborg til rådighed med vejledning i udarbejdelse af tekster og billedbehandling.
 

Priser:

Medlemmer:
- Oprettelse af produkter er gratis for medlemmer af turistforeningen
- Provision for medlemmer - ved salg af produkt – 5% af salgsprisen 

Ikke-medlemmer:
- Oprettelse af produkter for ikke-medlemmer faktureres med den gældende timepris (kr. 650,00 + moms pr. påbegyndt time)
- Provision for ikke-medlemmer – ved salg af produkt – 10 % af salgsprisen

 

Andet:
Der henvises desuden til hands on workshop, som afholdes med jævne mellemrum. Her kan alle medlemmer af Turistforeningen for Viborg og Omegn deltage og få praktisk viden om brugen af Oplevelsesbooking.
VisitViborg har købt licens/brugsret til systemet. VisitNordjylland/Combine er officiel ejer af systemet og varetager udvikling, vedligehold af system samt dele af administrationen.

Læs mere om oplevelsesbooking 

Del denne side

Kontakt

Majbritt Præstegaard Theunissen
Projektmedarbejder/Turistkonsulent

tlf. 87 87 88 96 
mpt@visitviborg.dk

Oplevelsesbooking