skip_to_main_content
©  Foto:

12 timer i Jylland - MTB løb

12 timer i Jylland er et unikt mountainbike event, som finder sted i Viborgs smukke natur. Løbet går ud på at der skal cykles i 12 timer på en rute, som er 10-12 km. Og her gælder det så om at nå flest omgange.

12 timer på mountainbike kan lyde lidt uoverskueligt, men det er muligt at stille et hold af 4 personer, så der skal "kun" trampes i pedalerne 3 timer pr. rytter. Holdene bestemmer selv, hvor ofte de skifter rytter. Er man til det lidt hårdere, kan man også vælge at køre solo eller duo.

God stemning

Udover den fysiske aktivitet er der altid en god stemning, lige meget, om det regner, eller solen bager ned fra en skyfri, blå himmel, derfor er det også oplagt at opleve det som tilskuer.

Der deltager hvert år ca. 800-1.000 ryttere i arrangementet, som også besøges af 20-30 cykeludstillere og udstyr omkring cykling. Her kan deltagere og gæster udefra prøve de nyeste modeller af cykler (primært MTB) helt gratis.

Læs mere om eventet her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#visitviborg #visitaarhusregionen