Brostrøms Minde

Foto: VisitViborg
Attraktioner
Haver og parker
Brostrøms Minde er et mindesmærke til ære for Carl Jacobson Brostrøm.

Den skånske gartner Carl Jacobson Brostrøm, kom til Viborg i 1864, hvor han arbejdede og boede til sin død i 1917, etablerede den første planteskole i Nørrejylland, og samlede den danske gartnerstand.

I Viborg åbnede Carl Jacobson Brostrøm et gartneri, hvor han dyrkede frøavl, køkkenurter, og specialiserede sig i planteskoledrift. Brostrøms Planteskole blev den første i Nørrejylland.

I 1884 blev han valgt som Dansk Gartnerforenings første formand og i 1887 som den første formand for Almindelig Dansk Gartnerforening.

Til hans ære er dette mindesmærke rejst af Almindelig Dansk Gartnerforening nær Borgvold, hvor Carl Jacobson Brostrøm også har efterladt sine spor i parkens udformning.

#visitviborg #visitaarhusregionen

Adresse

Hans Tausens Alle 1

8800 Viborg

Facilities

Parkeringsplads for busser

Sidst opdateret af
VisitAarhus, Viborg