Johannes V. Jensen - mindesten

Foto: VisitVesthimmerland
Attraktioner
Monumenter
Adresse

Nibevej

9640 Farsø

Mindesten for Johannes V. Jensen. Relieffet på stenens vestside forestiller dyreflokke på vandring. På stenens østside er indhugget en strofe af Johs. V. Jensens Danmarkssangen 1925 'Alvorligt taler'.

Mindestenen er udhugget af professor Mogens Bøggild i 1960 og opsat på den daværende eneste lyngklædte bakke - kæmpehøj. Der er ikke gjort noget for at holde omgivelserne fri - så nu er bakken sprunget i skov.

Stenen blev fisket op af Kattegat af en stenfisker. Senere blev den store sten fragtet hertil på en stor ladvogn. Over stenen blev der rejst et telt, hvor professor Bøggild stod i læ for at hugge stenens motiver ud. Det fortælles, at professoren hver dag gik ind til Hotel Farsø for at indtage sine måltider - og gud nåde og trøste de ulykkelige, der "så" ind til stenen i professorens fravær.

Stenen er rejst af "Komiteen til rejsning af et mindesmærke for Johannes V. Jensen" Med i bestyrelsen var bl.a. Kæmner C.L. Lorentzen og Sparekassedirektør N.P. Nielsen. Sparekassen bekostede området med kæmpehøjen lige syd for Farsø.

Adresse

Nibevej

9640 Farsø

Sidst opdateret af
Destination Himmerland