site logo

Viborg Kunsthal - Udstillingen "fragile"

Oplev den spændende udstilling "fragile" i Viborg Kunsthal. Udstillingen henter inspiration fra hverdagens objekter hvor der er tilføjet nye perspektiver med fantasi og humor. En udstilling hvor almindelige ting bliver til nye betydninger.

 

Billedhuggere og tvillinger

Maria og Natalia Petchatnikov er russiske billedhuggere og tvillinger. De er begge bosat i Berlin og uddannet i New York og Paris. Søstrene arbejder i grænsefeltet mellem maleri og installation. Alle objekter analyseres, males og udarbejdes omhyggeligt og almindelige ting bliver til ekstraordinære arrangementer. 

Idéen bag Fragile 

I efteråret 2018 var søstrene på besøg i Viborg. Her opstod idéen til udstillingen Fragile. Med udgangspunkt i en lille antikvitetsbutik som de besøgte i Viborgs gågade, kunne denne butik ifølge søstrene, være den perfekte legeplads for forfatteren H.C. Andersen. Med de danske porcelænsfigurer som inspirationskilde, vil søstrene med en kompleks udstilling udfordre og vække publikums diskussionslyst. Diskussionen vil falde på emner som identitet, tilhørsforhold, æstetik som kommunikationsmiddel, europæiske traditioner og skiftende værdier.

Oplev den spændende udstilling fra den 10. december 2020 til den 28. februar 2021. 

Læs mere om udstillingen på Viborg Kunsthals hjemmeside her. 

#viborgkunsthal #visitviborg #visitaarhusregionen