Skøjtebanen på Borgvold
Kom i julestemning ved at opleve skøjtebanen på Borgvold, en hyggelig tur for hele familien.
Jul i Viborg har siden gammel tid trukket gæster langvejs fra til den historiske by i Aarhusregionen. Shopping, stemning og fællesskab går hånd i hånd under byens mottoet: Jul som i gamle dage – bare bedre.
Med de seneste corona-tiltag er mange attraktioner lukket for i år, og nogle af de aktiviteter du finder her på siden, kan være aflyst. Butikkerne har stadig åbent, så du kan få julegaveindkøbet i hus, og restauranterne sørger for takeaway til både jul, nytår og hverdag.
Hele byen er pyntet op til jul og på Nytorv lyser tusindvis af julelys op i mørket og spreder en fantastisk julestemning.
Oplev julestemningen i de historiske gader, og glem ikke at kigge efter nisserne! Udvalgte fredage kan du opleve Viborgs vægtere gå rundt i byen med deres originale vægtersang og myndige skikkelser, som det var traditionen ind til udgangen af det 19-århundrede. Historien bliver vakt til live i Viborg, hvor du inviteres på hygge og masser af julelækkerier.
Rundt i Viborgs gågader kan du finde spor fra forskellige nisse-klaner. Hent et nissepas hos en af byens butikker og få overblik over nissernes univers. Kan du finde både torvenisser, portnisser og skovnisser?
Du kan finde butikkernes åbningstider her og se en oversigt over åbningstider for hoteller og attraktioner i Viborg her.