Skovgaard Museet

Gennem skiftende særudstillinger fortæller museet nye historier og præsenterer ældre og helt ny kunst, der giver nye perspektiver på Skovgaard-familiens livsværk.

Skovgaard Museet blev oprindeligt oprettet for at hædre Joakim Skovgaard og formidle den udsmykning, han skabte i Viborg Domkirke 1901-1913. Joakim ønskede dog, at museet også skulle være for den øvrige familie, der rummede flere kunstnere: hans far P.C. Skovgaard og hans to søskende Niels og Susette, samt flere af deres kunstneriske kolleger. Byen stillede en bygning til rådighed og til gengæld skænkede familien deres kunstsamling til museet. Således blev Skovgaard Museet grundlagt i 1937.

www.skovgaardmuseet.dk