Wellness på Golf Hotel Viborg

Onsdag, januar 23, 2019

Pressemeddelelse

Wellness på Golf Hotel Viborg

Hos Golf Hotel Viborg kan gæsterne nu bliver ekstra forkælet i den nye wellnessafdeling.

Tæt ved Viborg-søerne ligger Golf Hotel Viborg. Området er i sig selv en lise for sjælen. Ofte benytter hotellets gæster stien rundt om søerne i både løbe- og travesko. Men også inde på hotellet er det nu muligt at få forkælelse for både krop og sjæl.
Ved hotellets pool-område er der sket en gennemgribende forandring og er nu ændret til wellnessområde med flere faciliteter.

Marketingchef Lars Behrmann fortæller:

I selve poolen, som er indenfor, har vi installeret en svømmetræner. Udenfor, i tilknytning til poolen har vi etableret en udendørs jacuzzi med plads til i hvert fald 10 personer. Her er også dampbad, sauna med stjernehimmel og for de seje er der også mulighed for koldtvandschok. Der er selvfølgelig mulighed for brusebad og omklædning i tilknytning til afdelingen.

Selve etableringen har været en større investering for Golf Hotel Viborg, men ifølge marketingchefen er det vigtigt at investere for at fastholde og udvide kunde- og gæstekredsen. Samtidig er afdelingen en god ekstra mulighed for de gæster, der deltager i de mange outdoorevents og sportsbegivenheder på Viborg-egnen.

Vi har lavet afdelingen for at vores trofaste gæster kan få ekstra forkælelse, når de kommer her, men absolut også for at tiltrække nye gæstetyper og grupper. Når aktive gæster, efter en tur på golfbanen, en tur på mountainbiken eller efter en hård kamp, skal restituere, er wellnessafdelingen et godt supplement. Blandt andre har det danske kvindefodboldlandshold benyttet sig af faciliteterne efter hårde kvalifikationskampe på Viborg Stadion, fortæller en stolt marketingchef.

Hvis der i forbindelse med etablering af området opstår behov for andre former for wellnessbehandlinger som massage, zoneterapi osv. er det ikke utænkeligt, at der kan udvides med denne form for velvære for hotellet gæster.

Afdelingen er indtil videre forbeholdt hotellet gæster, som kan benytte sig af faciliteterne fra tidlig morgen til sen aften.

Kontakt:
marketingschef Lars Behrmann, behrmann@go..., Tel. 78 79 95 67

Den store udendørs jacuzzi med plads til 10 personer indbyder til afslapning. Foto: Golf Hotel Viborg 

 

Del denne side